Boxon A/S lancerer Webshop i Danmark

Boxon fortsætter sin e-handel satsning og lancerer nu en Webshop i Danmark med fokus på emballage- og indpakningsmateriale. Det er ca. 1,5 år siden at Boxon lancerede sin Webshop i Sverige med målet om bedre at kunne møde behovet hos vores kunder og udvide kundebasen.

19-09-2016

PRESSEMEDDELELSE

Under foråret 2016 relancerede BoxonDirect.se i Sverige med forbedret funktionalitet, brugervenlighed og enklere bestillings flow. Opgraderingen medførte også skift af platform og feedbacken fra de svenske kunder har været meget positiv. 

- Der findes et stort potentiale for BoxonDirect (e-handel) både i Sverige og Danmark, og vi ser en øget efterspørgslen efter at kunne gøre enkle bestillinger let og online. Samtidigt har vi også mulighed for at tilbyde andet end standardartikler, hvilket giver yderligere fordele for vores kunder, udtaler E-handelsansvarlig Fredrik Lethin.

Webshoppen lanceres nu i Danmark med stort set det samme sortiment som i den svenske Webshop. Boxon har været aktiv i Danmark i mange år og oplever den samme efterspørgsel hos kunderne om at kunne handle online.

Per René Gotfredsen, Administrerende Direktør i Danmark, ser meget positivt på den nye Webshop.

- Det er fantastisk at Boxon Danmark nu kan tilbyde en Webshop med høj standard til vores kunder, og jeg er sikker på at den vil blive taget godt imod af kunderne. Målet er at det skal være enkelt at handle med Boxon og det skal kunne gøres når det passer vores kunder. Webshoppen bliver ligeledes en kanal hvor vi har mulighed for at vise vores brede sortiment, afslutter Per. 

BoxonDirect.dk indeholder ca. 2.000 artikler. Varerne leveres indenfor 1-2 dage fragtfrit ved ordrer over 1.500 DKK. På siden vil kunderne få support via chat, telefon og e-mail. 

Besøg gerne vores danske Webshop - www.BoxonDirect.dk


Dele:

Kontakt os

Administrerende
Direktør Boxon A/S
45 700 702