Boxon går ind i Jylland og Fyn

Med Boxon Paks klare målsætning om at blive den foretrukne leverandør af transportemballage, display, JIT leveringer i Norden, går den danske afdeling nu ind i Jylland og Fyn for fuld kraft.

Boxon Pak skal vokse og vil derfor gerne have flere fagfolk ind i vores danske organisation, siger Henrik Müller, adm. direktør i Danmark. Boxon Paks danske hovedkontor holder til i Kvistgård i Nordsjælland med 13 medarbejdere hvor der er 6 medarbejdere beskræftiget med direkte salg. Næste stop er i Jylland, hvor markedet skønnes at være væsentligt større.

  

Next stop Jylland

Boxon Paks hovedkontor ligger i Helsingborg og med basis i gode svenske og danske vædier kører den danske afdeling meget selvstændigt, siger Henrik Müller og tilføjer at der selvsagt er store synergier at drage ved at have hoved kontoret så tæt på som i Helsingborg. Boxon Pak anerkender at selvom der er er gode danske konkurrenter bliver de nødt til at tage springet over til Jylland, hvis de vil etablere sig fast i Danmark.

Som sagt, så gjort - for i starten af 2013 bliver der oprustet i det jyske, hvor Boxon Pak lige nu er i gang med at ansætte mellem tre og fem nye medarbejdere til det opsøgende salgsarbejde. Basen vil stadig være at finde i Kvistgård, men slaget skal slås i Jylland.

  

Erfarne branche folk

Boxon Pak leverer i transportemballage og POS og displays, der konstrueres og designes i samarbejde med kunderne og herefter produceres i Polen hos bl.a. Werner Kenkel for endelig at mellemlande i enten Kvistgård, det jydske lager i Vejen  eller på det nye 16.000 m2 store centrallager i Helsingborg, parate til just-in-time levering ude hos kunderne.

Der er en produktionstid på fem-seks dage samt to dage til transport. - Vi har meget erfarne folk hos os, som har været med i mange år og kender gamet, siger Henrik Müller.

  

Kan være med hele vejen rundt

Boxon Pak sælger ikke kun deres emballageløsninger på prisen, men scorer også højt på de øvrige parametre, fx konstruktion, design, logistik, kvalitet, miljø og leveringssikkerhed.

- Vi tilbyder hele emballageløsninger, som omfatter emballage, maskiner, service og relaterede ydelser. Tilbuddet dækker hele planlægningsprocessen, fra behovsanalyse til løsning, fortæller Henrik Müller og pointerer at Boxon Paks forretningsidé er klar og tydelig – ”Boxon tilbyder emballageløsninger, der bidrager til forbedret lønsomhed for vores kunder. ”

Boxon Pak omsætning var i 2012 på ca. 650 millioner kr. og omfatter omkring 7000 kunder fra forskellige brancher.