21-08-2019
Boxon omdanner PET-flasker fra Indonesien til nye big bag. På den måde hjælper vi med at reducere lokalt plastaffald og forhindre forurening af havet. Efter brug kan big bags genbruges.
I en tid med klimaforandringer og forurenede have er det åbenlyst, at vi bør reagere. Hos Boxon arbejder vi hele tiden på at skabe verdens mest intelligente og bæredygtige emballageløsninger – der omfatter produkter, der tager hensyn til miljøaspekter. I dag tilbyder Boxon forskellige løsninger til at reducere miljøaftrykket. Med bigbags fremstillet af genbrugte PET-flasker fra Indonesien tager vi nu det næste skridt.
De brugte PET-flasker indsamles forskellige steder af personer, der derefter leverer dem til et af de mange indsamlingssteder i Indonesien. Mindst 10 % af materialet er affald fra havet, der kommer fra strande og kystområder. Der skal bruges 25 flasker til at producere 1 kg vævet PET. Det betyder, at der bryges 50 PET-flasker til produktion af en gennemsnitlig 2 kg big bag.
Samme kvalitetsstandarder, forbedret miljøaftryk
Det er ikke nødvendigt at gå på kompromis, når det handler om kvalitet. Der stilles de samme høje kvalitetskrav til R-PET bigbags som til FIBC fremstillet af polypropylen. Boxons kunder udnytter fleksible tilpasningsmuligheder og en bigbag, der er optimalt tilpasset til deres varer.
Udover at der ikke er nogen kvalitetsproblemer, er der også mange positive fordele for miljøet:
Op til 25 % mindre CO2-udledning
Alle trin fra sortering og rengøring af flasker til bearbejdning og produktion af bigbags sker på samme anlæg. Det betyder korte veje og ingen transport eller ompakning. PET kan genvindes og bearbejdes flere gange uden at miste sine egenskaber. Det gør det til en meget cirkulær plast, hvis det genanvendes på den rigtige måde.
Boxons kunder kan tale med os om, hvordan R-PET bigbags kan integreres i deres forsyningskæde. Det har aldrig været nemmere at forbedre emballagens miljøaftryk.
Læs mere her.