VCI-beskyttelsen fordamper fra emballagematerialet og kondenserer på metaloverfladen, hvor den danner et usynligt lag, som beskytter mod korrosion i op til 5 år. Efter udpakning forsvinder beskyttelsen øjeblikkeligt, og komponenterne kan tages i brug med det samme uden behov for vask.
For at beskytte produkterne bedst muligt er det vigtigt at være opmærksom på følgende ved korrekt emballering:
• Pak kun rene og tørre komponenter
• Brug handsker for at undgå fingeraftryk
• Ved emballering skal komponenterne og den omgivende luft have samme temperatur (for at forhindre kondens)
• Forsegl emballagen ved svejsning eller med VCI-tape
• Lad ikke de emballerede komponenter komme i kontakt med organisk materiale
Vi tilbyder naturligvis også tørremiddelposer, svejsere til sikker forsegling og øvrigt emballagemateriale. Alle VCI-artikler findes i vores webshop under Korrosionsbeskyttelse.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller overvejelser omkring VCI og vores sortiment.